Bedst sælgende DDS Titanium hofte- og ledimplantatprotese
Indikationer
● Primær kunstig hofteudskiftning
● Proksimal femurdeformitet
● Proksimal femurfraktur
● Osteosklerose i den proximale femur
● Proximalt femoralt knogletab
● Revision af kunstig hofteledsudskiftning
● Periprotetiske lårbensfrakturer
● Proteseløsning
● Infektioner kontrolleres efter udskiftning
Designprincip
Designprincipperne for DDS cementfri revisionsskafter er fokuseret på at opnå langsigtet stabilitet, fiksering og knogleindvækst. Her er nogle centrale designprincipper:
Porøs belægning: Cementfri revisionsstængler har typisk en porøs belægning på den overflade, der kommer i kontakt med knoglen. Denne porøse belægning muliggør forbedret knogleindvækst og mekanisk sammenlåsning mellem implantatet og knoglen. Typen og strukturen af den porøse belægning kan variere, men målet er at give en ru overflade, der fremmer osseointegration.
Modulært design: Revisionsskafter har ofte et modulært design, der passer til forskellige patientanatomier og muliggør intraoperative justeringer. Denne modularitet giver kirurger mulighed for at vælge forskellige skaftlængder, forskydningsmuligheder og hovedstørrelser for at opnå optimal pasform og justering. Forbedret proximal fiksering:
DDS cementfri revisionsstængler kan have funktioner som fløjter, finner eller ribber i den proximale del for at forbedre fikseringen. Disse funktioner griber ind i knoglen og giver yderligere stabilitet, hvilket forhindrer implantatløsning eller mikrobevægelse.
Klinisk anvendelse af et samlet hofteimplantat
Indikationer
Hofteled er en kirurgisk procedure, der har til formål at forbedre patientens mobilitet og reducere smerter ved at erstatte det beskadigede hofteled med kunstige komponenter. Det udføres typisk, når der er tegn på tilstrækkelig sund knoglemasse til at understøtte og stabilisere implantaterne. THA anbefales til patienter, der lider af alvorlige smerter og/eller handicap i hofteleddet forårsaget af tilstande som slidgigt, traumatisk gigt, leddegigt og medfødt hoftedysplasi. Det er også indiceret i tilfælde af avaskulær nekrose i lårbenshovedet, akutte traumatiske frakturer i lårbenshovedet eller -halsen, mislykkede tidligere hofteoperationer og visse tilfælde af ankylose. Hemi-hoftealloplastik er derimod en kirurgisk mulighed, der er egnet til patienter, der har en tilfredsstillende naturlig hofteskål (acetabulum) og tilstrækkelig lårbensknoglemasse til at understøtte lårbensstammen. Denne procedure er især indiceret under specifikke tilstande, herunder akutte frakturer i lårbenshovedet eller -halsen, der ikke effektivt kan reduceres og behandles med intern fiksation, frakturdislokationer i hoften, der ikke kan reduceres og behandles passende med intern fiksation, avaskulær nekrose af lårbenshovedet, manglende heling af lårbenshalsfrakturer, visse høje subkapital- og lårbenshalsfrakturer hos ældre patienter, degenerativ arthritis, der kun påvirker lårbenshovedet og ikke kræver udskiftning af acetabulum, samt patologier, der kun involverer lårbenshovedet/halsen og/eller den proksimale femur, der kan behandles tilstrækkeligt gennem halv-hoftealloplastik. Beslutningen mellem total hoftealloplastik og halv-hoftealloplastik afhænger af forskellige faktorer, såsom hoftetilstandens sværhedsgrad og art, patientens alder og generelle helbred samt kirurgens ekspertise og præference. Begge procedurer har vist sig effektive til at genoprette mobilitet, reducere smerter og forbedre livskvaliteten for patienter, der lider af forskellige hofteledslidelser. Det er vigtigt, at patienter konsulterer deres ortopædkirurger for at bestemme den mest passende operationsmulighed baseret på deres individuelle omstændigheder.
Detaljer om DDS-hoftestammen
| Stilklængde | Distal diameter | Cervikal længde
| Forskydning |
| 190 mm/225 mm | 9,3 mm
| 56,6 mm | 40,0 mm |
| 190 mm/225 mm/265 mm | 10,3 mm | 59,4 mm | 42,0 mm |
| 190 mm/225 mm/265 mm | 11,3 mm | 59,4 mm | 42,0 mm |
| 190 mm/225 mm/265 mm | 12,3 mm | 59,4 mm | 42,0 mm |
| 225 mm/265 mm | 13,3 mm | 59,4 mm | 42,0 mm |
| 225 mm/265 mm | 14,3 mm | 62,2 mm | 44,0 mm |
| 225 mm/265 mm | 15,3 mm | 62,2 mm | 44,0 mm |
Indikationer for hofteled
Total hoftealloplastik (THA) er en kirurgisk procedure, der sigter mod at forbedre patientens mobilitet og reducere smerter ved at erstatte det beskadigede hofteled med kunstige komponenter. Det udføres typisk, når der er tegn på tilstrækkelig sund knoglemasse til at understøtte og stabilisere implantaterne. THA anbefales til patienter, der lider af alvorlige smerter og/eller handicap i hoften forårsaget af tilstande som slidgigt, traumatisk gigt, leddegigt og medfødt hoftedysplasi. Det er også indiceret i tilfælde af avaskulær nekrose i lårbenshovedet, akutte traumatiske frakturer i lårbenshovedet eller -halsen, mislykkede tidligere hofteoperationer og visse tilfælde af ankylose. Hemi-hoftealloplastik er derimod en kirurgisk mulighed, der er egnet til patienter, der har en tilfredsstillende naturlig hoftehuls (acetabulum) og tilstrækkelig lårbensknoglemasse til at understøtte lårbensstammen. Denne procedure er især indiceret under specifikke tilstande, herunder akutte frakturer i lårbenshovedet eller -halsen, der ikke effektivt kan reduceres og behandles med intern fiksation, frakturdislokationer i hoften, der ikke kan reduceres og behandles passende med intern fiksation, avaskulær nekrose af lårbenshovedet, manglende heling af lårbenshalsfrakturer, visse høje subkapital- og lårbenshalsfrakturer hos ældre patienter, degenerativ arthritis, der kun påvirker lårbenshovedet og ikke kræver udskiftning af acetabulum, samt patologier, der kun involverer lårbenshovedet/halsen og/eller den proksimale femur, der kan behandles tilstrækkeligt gennem halv-hoftealloplastik. Beslutningen mellem total hoftealloplastik og halv-hoftealloplastik afhænger af forskellige faktorer, såsom hoftetilstandens sværhedsgrad og art, patientens alder og generelle helbred samt kirurgens ekspertise og præference. Begge procedurer har vist sig effektive til at genoprette mobilitet, reducere smerter og forbedre livskvaliteten for patienter, der lider af forskellige hofteledslidelser. Det er vigtigt, at patienter konsulterer deres ortopædkirurger for at bestemme den mest passende operationsmulighed baseret på deres individuelle omstændigheder.
